Fiskeriet i juli
Gudenåen giver
gevinst
Den hidtil største laks blev fanget
i foråret 2009 og vejede imponerende 21,1 kg. Den store
blanklaks blev taget på spinner og er en af de største
laks, siden Gudenåens oprindelige laksestamme blev
udryddet med opførelsen af Tangeværket i 1920'erne.
Sidste års største havørred vejede lige så
imponerende 13,7 kg.
Det gode fiskeri skyldes det store udsætningsarbejde,
som lystfiskerforeningerne langs Gudenåen målrettet
udfører. I år er der atter udsat flere tusinde lakseungfisk.
Udsætningerne fandt som tidligere sted nedstrøms
Tangeværket, der stadig blokerer for vandrefiskenes videre
opgang.
Det forventes nu, at de seneste års
massive udsætninger vil resultere i mange hjemvendende
opgangsfisk i resten af sæsonen. Der burde således
være noget at glæde sig til i de kommende måneder.
Fint fiskeri efter
fredfisk
Det er nu ved at være højsæson
for de varmeelskende fredfisk, der netop har afsluttet gydningen
og derfor er sultne som aldrig før.
Er man til det spændende medefiskeri
efter fredfisk som skalle og brasen, suder og karpe, har Østjylland
adskillige produktive fiskevande at byde på. Ikke mindst
når det gælder skaller og brasen, er flere østjyske
søer i absolut særklasse. Enkelte sågar i
verdensklasse.
Her tænkes på Skanderborg
Sø, der for nogle år siden bød på
flere verdensrekorder, og som derfor pludselig blev internationalt
kendt. Fiskene er der skam stadig, men fiskepresset er dalet
markant med indførelsen af begrænsninger i forfodringen.
I dag er det nemlig kun tilladt at forfodre med op til 0,5 kg
forfoder om dagen per fisker - dette af hensyn til vandmiljøet.
Men man behøver slet ikke forfodre
for at komme i kontakt med mange af de store skaller og brasen,
der lever i Skanderborg og Silkeborg Søerne. Der
er nemlig svære mængder af dem!
Nat med havørreden
Kystvandet er nu så varmt - omkring
de 20 grader - at det kun tiltrækker badegæster.
For de allerfleste fisk er det kystnære vand nu for varmt
til at være behageligt, og de er derfor trukket ud på
dybere og dermed mere køligt vand.
Men rovfiskene er godt klar over, at det
kystnære vand stadig er uhyre rigt på føde.
Blot venter de til timerne efter solnedgang med at søge
ind under land for at fouragere. Da er vandet blevet en smule
køligere, og køligst er både vand og luft
i timerne omkring solopgang.
Ikke mindst havørreden er en hyppig
gæst i natmørket langs de østjyske kyster.
Helst søger den ind under kysten, hvor dybt vand og frisk
strøm sikrer en behagelig vandtemperatur. Fiskeriet er
derfor bedst fra de pynter, der stikker ud i åbent hav
- typisk på Djursland, der byder på mange fine sommerpladser.
Til klassikerne hører Fornæs Fyr og Sletterhage.
Er man ikke til decideret natfiskeri, kan
man i stedet prøve de attraktive multer i dagtimerne.
Disse sommergæster kan fanges på flue, men det er
et vanskeligt fiskeri, hvor man som oftest kommer til kort. Bedre
held har i regelen de medefiskere, der i stedet forfodrer med
brød og dernæst sætter et stykke brød
på krogen under et lille flåd.
Feriefiskeri efter
flotte flade
Fladfiskene har nu overstået gydningen
og er ved atter at få sul på kroppen. De er derfor
sultne og til at få i tale.
Lettest er det nok at komme i kontakt med
de skrubber, der ynder at opholde sig langs sejlrenderne i Mariager
og Randers Fjorde. Her sørger en konstant udskiftning
af vandet for, at fiskene altid har frisk vand og masser af føde.
Sandorm er standardagnet, som kan købes de fleste steder
på vej til stranden. Men kan man skaffe dem, er sandigler
- nereider - endnu bedre.
Fisker man på mere åbent vand
med sandbund, vil de mindre isinger i regelen dominere fangsterne.
Er man omvendt ude efter de større rødspætter,
skal man længere ud på dybere og køligere
vand. Kan man finde en lys plet med sand på en mørk
bund, kan man være næsten sikker på rødspætter.
Eller man vælger i stedet at satse
målrettet på en rigtigt stor fladfisk - i form af
en pighvar eller slethvar. Gode pladser til dette fiskeri er
grundene ud for Øer Maritime nær Ebeltoft.
|