Fiskepladser

Å-fluekurser

Kolindsund Kanalerne, der i dag hører til Danmarks mest produktive havørredåer, har en meget speciel forhistorie. Oprindeligt - efter sidste istid - var området en stor tunneldal. Senere blev det til et sund, der forbandt Grenå med Randers Fjord. Endnu senere blev det til en langstrakt sø, der afvandedes af den nuværende Grenå.

Men sådan skulle det ikke vedblive at være. Landbruget havde brug for mere jord til dyrkning, og derfor blev søen afvandet og området inddæmmet. I dag sørger kunstige diger og pumper for, at den gamle søbund holdes tør og dermed kan bruges som landbrugsjord.

Pumpevandet går ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes "Ny Grenå", mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal.

Det, vi idag kalder "Kolindsund Kanalerne", er altså det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen - samt en ligeledes kunstig Midtkanal.

Interessen samler sig dog om den kunstige og vandrige Nordkanal, der øverst oppe har tilløb af den lille Nimtofte Å - det vigtigste gydevandløb for havørrederne i Kolindsund Kanalerne.

Kanalen falder med mindre end én meter på strækningen ud til Kattegat. Da kanalen samtidig er snorlige det meste af vejen, er der ikke ligefrem en overflod af indlysende standpladser for havørrederne.

Alligevel fanges der fisk, og alligevel er der adskillige gode standpladser for kanalernes mange havørreder. Nøglen til succes er for mange lokale, at de koncentrerer deres anstrengelser om broerne over Nordkanalen. Omkring brofundamenterne finder havørrederne nemlig fine standpladser.

I tilgift til havørrederne er der en solid bestand af mere typiske søfisk i kanalernes stillestående vand. Gedder, aborrer, skaller og ikke mindst store brasen svømmer omkring i det næringsrige vand.

De mange fredfisk sikrer, at havørrederne efter vinterens leg ikke mangler føde, men lynhurtigt genvinder det tabte huld. Kolindsund Kanalerne er da også kendt for deres velkonditionerede nedfaldsfisk, som ofte forveksles med slanke opgængere.

Kanalerne er ligeledes kendt for et fint vinter- og forårsfiskeri efter blanke overspringere, som her har søgt tilflugt for det iskolde og salte Kattegat. Den nederste del af kanalerne er altid bedst.

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

Klik på de nummererede stednavne på nedenstående kort for at komme ned til beskrivelsen i teksten. Klik på "se stort kort" under beskrivelsen for at se et større kort end det her viste.

1. Kolindsund Kanalerne
Nordkanalen: Fiskeri efter laks, havørred og steelhead samt gedde, aborre og brasen.

Nordkanalen er den mest besøgte af Kolindsund Kanalerne - dertil den vandrigeste og mest produktive, hvad fiskemuligheder angår. Der må kun fiskes fra dæmningen på sydsiden. Sammenløbet med Nimtofte Å på nordsiden hører favoritstederne, idet tilløbet er systemets vigtigste gydevandløb og derfor tiltrækker mange fisk.

De mange fredfisk i systemet sikrer, at de udlegede havørreder aldrig mangler føde, men lynhurtigt genvinder det tabte huld. Kolindsund Kanalerne er da også kendt for deres velkonditionerede nedfaldsfisk, som ofte forveksles med slanke opgængere.

Sydkanalen: Fiskeri efter laks, havørred og steelhead samt gedde, aborre og brasen. Sydkanalen er langt mindre end Nordkanalen, og der må kun fiskes fra dæmningen på nordsiden. Sydkanalen har et mere naturligt og varieret forløb end Nordkanalen.

Midtkanalen: Fiskeri forbudt

- [ se stort kort ] -

2. Grenå Å
Umiddelbart vest for Grenå by samler kanalerne sig til den gamle Grenå Å, som løber gennem byen og tømmer sit ferske vand ud i det salte Kattegat midt inde i havnen.

På sit nederste løb byder Grenå Å i regelen på et meget fint vinterfiskeri efter blanke grønlændere - bedre jo hårdere vinteren har været. Fiskeriet er frit på et kort og derfor meget besøgt stykke af nedre Grenå Å.
- [ se stort kort ] -

3. Stubbe Sø

En ganske stor, men også meget lavvandet sø, som er skovkranset på de fleste sider. Søen er kraftigt belastet med næringssalte, hvorfor vandet i sommerhalvåret er meget uklart af alger.

Der er dog standset for tilledning af urenset spildevand, hvilket tegner en lysere fremtid for søen. Således er der nedlagt et dambrug, som tidligere ledte store mængder spildevand ud i søen.

Der er i dag mulighed for fangst af gedde, aborre og sandart, hvoraf specielt den sidste trives godt i det uklare vand. Det gør også skaller og brasen i svære mængder. Sidstnævnte opnår gode størrelser i søen.

Stubbe Sø er vanskeligt tilgængelig for lystfiskeri.

- [ se stort kort ] -

 

4. Alling Å (ej ill.)

En relativt ukendt å, som leder sit vand ud i den lavvandede Grund Fjord, der møder Randers Fjord ved Uggelhuse.

Tidligere et stærkt forurenet vandløb. Store investeringer i kostbar rensning af spildevand fra land og by har dog båret frugt, og i dag er der igen en hæderlig bestand af velvoksne havørreder og aborrer i åen. Her er der højsæson i det tidlige forår, hvor aborrerne er på gydevandring.

Alling Å huser i dag en god bestand af ofte store havørreder. Imidlertid sker opgangen ofte så sent, at fredningen er indtruffet.

---