Fiskepladser

Å-fluekurser

Gudenåen er med sine 150 km Danmarks længste vandløb. Som fiskevand betragtet bliver Gudenåen dog først interessant omkring Tørring by, hvor vandløbet har nået en vis størrelse.

Den oprindelige karakterfisk heroppe er den rødplettede bækørred, som har hersket i øvre Gudenå siden sidste istid. Dens tid var imidlertid forbi, da engagerede lystfiskere i årene 1936-37 indførte stallingen fra den anden side af den jyske højderyg.

Det skete på cykel, i mælkejunger og med iltning af vandet via de obligatoriske cykelpumper! Der var jo besnærende kort over den jyske højderyg til de vestvendte vande, hvor stallingen forekom naturligt. Hvad den aldrig har gjort i de østvendte.

Stallingen slog uhyre godt an. Bestanden nærmest eksploderede i krigsårene og forviste hurtigt bækørreden til en andenplads i den øvre del af Gudenåen.

Bækørreden har siden da ført lidt af en skyggetilværelse i øvre Gudenå, men nu ser det langt om længe ud til at lysne lidt for den. Nu har ørrederne fra Mossø nemlig fået adgang til øvre Gudenå og dens fortræffelige gydepladser - via fjernelsen af de gamle opstemninger af Gudenåen på dens løb umiddelbart opstrøms Mossø.

Fra Tørring by og ned forbi Åle løber Gudenåen gennem åbne engarealer. Først ved sammenløbet med Mattrup Å når den frem til et kuperet landskab. Herfra og nedstrøms til Mossø finder vi noget af Danmarks smukkeste natur - og de første større opstemninger af åen. Det er Vestbirk søerne, der markerer overgangen til en større Gudenå.

Tidligere udgjorde Vestbirk Kraftstation en veritabel trussel mod åens laksefisk. Idag er der heldigvis etableret et omløb, så fisk og smådyr nu kan passere frit forbi.

Gudenåen mellem de kunstige Vestbirk søer og så den store Mossø byder på Danmarks mest oprindelige vandløbsfauna. På grusbunden under den friske strøm lever sjældne vandinsekter, som stiller store krav til miljøet, og som for manges vedkommende kun lever her. Insekter, der glæder såvel kræsne fluefiskere som ditto stallinger!

Men ikke nok med det. Her finder man også nogle af de gydepladser, som den oprindelige Gudenå-laks tidligere benyttede. Før 1920'erne, hvor laksen endnu havde adgang til Gudenåen så højt oppe. Da Tangeværket endnu ikke var etableret og Tange Sø endnu ikke en realitet.

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

1. Gudenåen ved Tørring
Gudenåen bliver først for alvor fiskbar ved Tørring by, hvor man kan opleve et glimrende stallingfiskeri med enkelte spredte bækørreder. Åen er stadig smal og dyb heroppe - med undtagelse af et fåtal lavvandede stryg.

Det var engagerede lystfiskere, der i årene 1936-37 indførte stallingen fra den anden side af den jyske højderyg. Transportvejen var kort, og stallingerne slog straks an - så meget, at de i løbet af få år havde fortrængt den oprindelige bækørred de fleste steder.
- [ se kort ] -

2. Gudenåen ved Uldum Kær
Gode fiskemuligheder fra Tørring by og ned gennem Uldum Kær, hvor der i tilgift til åen kan fiskes i et utal af moser, småsøer og tørvegrave. Her kan der fanges gedde, aborre og ål samt skalle, brasen og suder.
- [ se kort ] -

3. Gudenåen ved Åstedbro
Efter Uldum Kær passerer Gudenåen Åle og når til Åstedbro, hvor der er flere lavvandede stryg. Her holder mange insekter til, og de tiltrækker åens ørreder og stallinger - samt fiskere med hang til flue og fluestang. Godt fluefiskeri, hvis man kan undgå de værste kanodage. Øvre Gudenå er nemlig Danmarks mest populære sted for kanosejlads - med stor trafik i perioden 15. juni - 15. september.
- [ se kort ] -

4. Gudenåen ved Brestenbro
Ved Brestenbro har Gudenåen nået en bredde og en dybde, der giver skjulesteder for selv ganske store fisk. Karakterfisken er stadig stallingen, mens ørrederne er i mindretal. På rolige strækninger med dybt vand dukker gedder nu op med regelmæssige mellemrum. Åen løber ved Bredstenbro gennem åbne marklandskaber.
- [ se kort ] -

5. Gudenåen ved Gammelstrup
Efter de kunstige Vestbirk Søer når Gudenåen ned til Gammelstrup, hvor den flere steder er bred og ganske lavvandet. De lavvandede stryg er vigtige gydeområder for laksefiskene samt ideelle levesteder for døgnfluer, vårfluer og slørvinger. Der kan vades flere steder, men det skal gøres med omtanke og i begrænset omfang.
- [ se kort ] -

6. Gudenåen ved Voervadsbro
Nået ned til Voervadsbro er Gudenåen nu blevet ganske bred og mægtig. Der er dybt vand mellem de lavvandede stryg, som leverer føde til åens mange stallinger og ørreder.

Strømhastigheden aftager på grund af opstemninger, der i mange år har bremset fiskenes opgang til gydepladserne fra den nedstrøms beliggende Mossø. Fra opstemningerne ved Vilholt og ned til udløbet i Mossø er der fine forhold for såvel fisk som fiskere - blot er der nu meget begrænset adgang til vandet.

Der er i de seneste år investeret mange penge i faunapassager ved de gamle opstemninger. Der er således håb om et optræk af gydemodne søørreder fra nedstrøms beliggende søer.
- [ se kort ] -

7. Gudenåen ved Emborg
På strækningen mellem Mossø og Emborg Bro kan der opleves et godt fiskeri efter gedde, aborre og sandart samt skaller og brasen. Mest kendt er stedet dog for sit sandartfiskeri.
- [ se kort ] -

8. Salten Å
Salten Å er kendt for at have huset den tidligere Danmarksrekord for bækørred - en fisk på 5,7 kg, som dog næppe var en bækørred, men en søørred på gydevandring fra Salten Langsø.

De store "bækørreder", som med jævne mellemrum fanges i Salten Å, er således i vid udstrækning søørreder, der enten er på vej op for at gyde eller på vej ud i søen igen efter endt gydning.

Salten Å huser dog også mange rigtige bækørreder samt i perioder et utal af undslupne regnbuer fra åens dambrug. Og så løber åen i meget smukke omgivelser.
- [ se kort ] -

9. Salten Langsø
Søen er opvækstplads for størsteparten af de søørreder, der siden trækker op i Salten Å for at gyde. Privat område med forbud mod lystfiskeri.
- [ se kort ] -

10. Funder Å (ej ill.)
Landets nok hurtigst strømmende vandløb. Fra sit udspring i de smukke Funder Bakker nærmest fosser vandet nedefter - indtil det møder den første opstemning ved det første dambrug. Det kolde vand og den hurtige strøm gjorde i sin tid hurtigt Funder Å til en af de mest eftertragtede åer for landets mange nye dambrug.

Opstemningerne hindrede åens vilde fisk adgang til deres gydepladser, og overskydende foder samt forurening fra de mange fisk i dammene ødelagde hurtigt vandkvaliteten. Idag er Funder Å dog i bedre forfatning end tidligere, og der kan stadig opleves fint ørredfiskeri i den meget hurtigt strømmende å.
- [ se kort ] -

11. Mattrup Å
Et mindre tilløb til Gudenåen nedstrøms Åstedbro. Det er først ved sammenløbet med Mattrup Å, at Gudenåen for alvor entrer det kuperede midtjyske søhøjland.

Mattrup Å har i perioder en god bestand af optrækkende stallinger samt bækørreder af pæn størrelse. Hertil regnbueørreder undsluppet fra åens dambrug. Begrænset adgang for fiskeri.
- [ se kort ] -

12. Vestbirk Søerne
Vestbirk Søerne opstod, da man i begyndelsen af dette århundrede opstemmede Gudenåen her for at lave et mindre vandkraftværk. Der er idag tre Vestbirk-søer:

Bredvad Møllesø: Den øverste af søerne, hvor Gudenåen kommer ind. En lang og smal sø, hvor man omkring indløbet kan fange såvel ørreder som stallinger. Der findes ligeledes en god bestand af gedder og knuder, som blandt andet æder løs af åens ørreder og stallinger.

Naldal Sø: Godt fiskeri efter gedde, aborre, knude og ål samt skalle og brasen. Gedderne står ofte koncentreret i løbene mellem de tre søer.

Vestbirk Sø: Fiskemuligheder som i Naldal Sø.
- [ se kort ] -