Fiskepladser

Kystfluekurser

Randers Fjord er et uhyre spændende og usædvanligt fiskevand. Dels er fjorden meget lang og meget smal, og dels huser den næsten alle danske fiskearter på sit lange løb - ferske såvel som salte.

Det skyldes fjordens forløb, som spænder fra den ferske Gudenå inderst til det salte Kattegat yderst. Og det faktum, at Randers Fjord i realiteten først bliver til en fjord, hvor den møder Grund Fjord. Indtil da er den nærmest at betragte som en forlængelse af Gudenåen - med et indhold af rent ferskvand og rene ferskvandsfisk.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og det er derfor kolossale vandmængder, som året igennem sluses ud gennem den lange og smalle fjord. Når der er lavvande ude i Kattegat, nærmest fosser det ferske vand ud gennem fjorden. Omvendt, når der er højvande. Da bremses den ferske vandstrøm af indtrængende saltvand udefra.

Med saltvandet kommer en lang række saltvandsfisk, som ved højvande kan trænge langt ind i den ellers brakke fjord. Omvendt følger mange af fjordens ferskvandsfisk den ferske vandstrøm udefter ved lavvande - helt ud til Stenrevet i den yderste del af Randers Fjord. Det gælder ikke mindst aborrerne. Gedder og sandarter foretrækker dog at blive i inderfjorden - heltene ligeledes.

Havørrederne, som stammer fra Gudenåen med tilløb - eller den langt mindre Alling Å længst inde i Grund Fjord - trækker året igennem rundt i det store vandsystem, som Gudenåen og Randers Fjord udgør. Faktisk trækker mange af dem endda helt ud af fjorden, når foråret for alvor er sat ind. Da kan de træffes helt ude på Djurslands åbne kyster.

Vinteren igennem kan man træffe på havørreder i den inderste del af Randers Fjord, som er næsten fersk. Man skal dog være klar over, at inderfjorden juridisk opfattes som ferskvand - med de fredningstider, som gælder her. Og at Randers Fjord i mange år - på grund af de særlige forhold, som råder her - har haft særstatus som fiskevand. Således gælder mange særregler for sejlads og fiskeri kun her. Fiskeriet er dog frit som på søterritoriet.

I sommerhalvåret er fiskeriet efter havørreder koncentreret om yderfjorden nær Udbyhøj. Rammer man tidspunktet rigtigt, kan man i marts-april støde på flokke af blanke ørreder på vej ud af fjorden. Det samme kan man også tidligere på året - men længere inde i fjorden.

Den yderste halvdel af fjorden byder samtidig på et fornemt fiskeri efter fine og velsmagende fjordskrubber - med vintermånederne som eneste undtagelse.

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

1. Randers Havn
Der er gode fiskemuligheder i hele havneområdet. I Sydhavnen er der mulighed for fangst af aborrer. I Nordhavnen fanges der i perioder godt med sandart, som imidlertid kan være svære at lokke.
- [ se kort ] -

2. Dronningborg Bredning
Et stort og meget lavvandet område, der huser mange fisk, men som er vanskeligt at befiske på grund af tæt bevoksning. Bredningen kræver en båd, som ikke stikker for dybt. Aborrefiskeri på åbne pletter samt mulighed for gedder nær sivene.
- [ se kort ] -

3. Støvring Dæmningen
Dæmningen ved godset Støvringgård tiltrækker mange fiskere i forårsmånederne. Fiskeriet foregår mest med orm og bundsnøre, og fangsten består fortrinsvis af havørreder og helt.
- [ se kort ] -

4. Uggelhuse
Ud for Uggelhuse mødes Randers Fjord med Grund Fjord. Her ligger et par småøer, som med stejle skrænter og kuperet bund kaster mange havørreder af sig både forår og efterår.
- [ se kort ] -

5. Grund Fjord
En grund fjord, som med kun meterdybt vand virkelig lever op til sit navn! Fjorden huser en god bestand af aborrer, som stammer fra Alling Å længst inde. Herfra kommer også en hel del havørreder, som kan fanges på træk ind og ud af fjorden.

Bemærk det 1 km store fredningsbælte ved åens udløb - dobbelt så stort som det gængse.
- [ se kort ] -

6. Mellerup
Ved det lille færgeleje Mellerup kan man krydse Randers Fjord. Man kan også søsætte sin medbragte båd og herfra befiske en god del af fjordens bedste pladser.
- [ se kort ] -

7. Kanaløen
Umiddelbart nord for Mellerup - men på fjordens østside - ligger Kanaløen. Bag Kanaløen ligger den udgravede sejlrende for fjordens tunge skibstrafik. Foran ligger et stor og kuperet område, hvor vekslende muslingebanker tiltrækker mange fisk - skrubber såvel som aborrer og havørreder. Ikke mindst i strømlæene nord og syd for den lange og smalle ø træffer man ofte på fisk.

Det er forbudt at gå i land på kanaløen.
- [ se kort ] -

8. Skalmstrup Vig
I Skalmstrup Vig udmunder den lille Tvede Å, hvis næringsrige vand tiltrækker mange fisk. Stedet kan befiskes fra båd i selve vigen eller fra land ved pumpestationen. Mulighed for fangst af havørred og aborre.
- [ se kort ] -

9. Stenrevet
En klassisk kystplads i fjorden, der ellers bedst befiskes fra båd. Man kan fra fjordens sydside vade nogle hundrede meter ud til øen, der tiltrækker såvel havørreder som - i sommermånederne - aborrer. Meget populær plads, der i perioder lokker rigtig mange fiskere.
- [ se kort ] -

10. Udbyhøj nord og syd
Ved sin udmunding i Kattegat er fjorden kun få hundrede meter bred. Her findes derfor en fast færgefart. Til gengæld er strømmen så meget stærkere og vandet tilsvarende dybere.

Der fiskes primært fra båd på kanten af sejlrenden - fra Udbyhøj og udefter mod åbent hav. Er man ikke bange for kilometerlange vandreture i vadebukser, kan begge sider af fjorden - med få undtagelser - affiskes fra land. Pas dog på områder med blød bund.
- [ se kort ] -

11. Sælhundepollerne
Længst ude, hvor det ferske vand fra Randers Fjord møder det salte vand i Kattegat, ligger Sælhundepollerne.

En række småøer langs sejlrenden på fjordens nordside udgør herude den eneste smule tørt land for trætte havørredfiskere. Ørrederne trækker forbi tæt under land, hvor de fint kan nås med et kort fluekast. På fjordens sydside er der ingen tilsvarende småøer, hvor man kan hvile sig.

Pas på den tidvis meget stærke strøm, som løber tæt under land herude. Bunden falder brat og kan skride væk under én.
- [ se kort ] -