Fiskepladser

Å-fluekurser

Vandet fra Mossø forenes med vandet fra Salten Langsø, inden Gudenåen når selve Søhøjlandet via Gudensø.

Her passerer Gudenåen et antal søer på sin vej mod Silkeborg. Det er i kronologisk rækkefølge Birksø (med tilløb fra Knudsø og Ravn Sø), Jul Sø, Borre Sø (med tilløb fra Thorsø) og til sidst den store Silkeborg Langsø, der har tilløb fra den lille Ørnsø.

De fleste af søerne i det midtjyske søhøjland er såkaldte "langsøer" - søer, der nærmest er at betragte som større eller mindre udposninger af Gudenåen.

Karakteristisk for disse langsøer er en stor gennemstrømning sammenlignet med almindelige søer - altså en hurtig udskiftning af vandet. Dette forhold har stor betydning for ikke mindst laksefiskene, som kræver lave vandtemperaturer og et højt iltindhold for at trives.

Specielt Salten Langsø er kendt for sine fine søørreder, der om efteråret trækker op i Salten Å for at gyde.

I perioden 1972-75 foretog amterne ved Gudenåen - Vejle, Viborg og Århus amter - en grundig undersøgelse af vandkvaliteten i hele Gudenå-systemet. Undersøgelsen, som kostede små 10 mio. kroner, slog fast med syvtommersøm, at det så endog meget skidt ud.

Undersøgelsen førte til, at man i 1976 i Silkeborg kunne tage nok Europas mest avancerede rensningsanlæg i brug. Det var anlægget ved Søholt, som afleverer det både mekanisk, biologisk og kemisk rensede spildevand til Silkeborg Langsø. Anlægsudgifterne beløb sig til små 20 mio. i 1976-kroner - et kolossalt beløb i de dage.

Denne tretrins rensning af spildevandet førte til en væsentligt bedre vandkvalitet i søerne. Mange næringssalte findes dog endnu i søerne - bundet i bundslammet, hvorfra de til stadighed frigøres. De fleste af søerne har derfor stadig uklart vand.

Alligevel huser Silkeborg søerne idag en stor bestand af velvoksne gedder, aborrer og diverse fredfisk - fiskearter, som trives, selv om vandkvaliteten endnu ikke er optimal. I flere af søerne har man tillige en stærk bestand af sandart - en stor og hurtigt voksende aborrefisk, der trives godt i uklart vand.

Samtidig har man på Julsø vort nationale klenodie, det næsten 150 m høje Himmelbjerg, som den smukkest tænkelige kulisse for fiskeriet. Dansk natur, når det er bedst. Da søen ligger midt i det kuperede søhøjland, er der flere steder op mod 20 m dybt.

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

1. Gudensø
Den første af Silkeborg Søerne nedstrøms Mossø. Smuk, skovomkranset sø med en ørredbestand, som primært skyldes udsætninger. Flydende pontoner letter adgangen for ikke mindst fluefiskere. Ligeledes god bestand af gedde, aborre og sandart samt diverse fredfisk.
- [ se kort ] -

2. Vessø
Vessø afvander til Ry Møllesø, men er ikke tilgængelig for fiskeri.
- [ se kort ] -

3. Ry Møllesø
Landskendt lokalitet, som tidligere bød på noget af Danmarks fineste sandartfiskeri, når sandarterne i juni trak op mod møllen for at æde løs af de gydende løjer. Der fanges stadig mange sandarter ved Ry Mølle, men fiskeriet er ikke, hvad det har været.
- [ se kort ] -

4. Ravn Sø
Ravn Sø, som afvander til Knudsø gennem Knud Å, ligger smukt omkranset af skov på de fleste sider. Det er en dyb sø, hvis stejle og stenede skrænter og banker byder på et godt aborrefiskeri sommer og efterår. Gælder fiskeriet gedder, samler interessen sig om Barongrunden i søens østligste ende. Her er der landet flere fisk i 10 kg's klassen.
- [ se kort ] -

5. Knudsø
Knud Sø, som får sit vand fra Ravn Sø og som sender det videre til Birksø, er mest kendt for sit fine fiskeri efter sandart. Fisk på over 5 kg er en absolut mulighed - søørreder i mindre størrelser ligeledes.
- [ se kort ] -

6. Birksø
Hvor Birksø møder Knudsø ved broen, holder mange sandarter til. Her og i den øvrige del af søen har man også mulighed for kontakt med søørred. Vandet fortsætter ud af Birksø gennem en flaskehals til Rosvig.
- [ se kort ] -

7. Rosvig
Rosvig er ingen sø i sig selv, men begyndelsen til den langt større Julsø. Rosvig selv er en lille vig, der giver mulighed for fangst af stort set alle de mange fiskearter, der forekommer i Gudenå-systemet.
- [ se kort ] -

8. Jul Sø
Klassisk dansk sø med godt fiskeri efter gedde, aborre og sandart, der alle kan opnå pæne størrelser her. Således er der realistiske muligheder for en dyst med gedder på over 10 kg samt sandarter på op mod 10 kg!

Gedderne holder sig til steder med sivbræmmer, åkandebælter og rankegrøde - gerne på blød bund.

Aborrer og sandarter skal i stedet søges på steder med stenet bund - det være sig skrænter eller banker ude i søen. Til de mere kendte hører Frydengrund, Møgelgrund, Himmelbjerggrund og Store Grund, som alle ligger for foden af Himmelbjerget. Såvel aborrer som sandarter træffes dog også i de frie vandmasser, når de jager stimer af småfisk.

Samme sted kan man være heldig at træffe på en vaskeægte søørred - bedst forår og efterår, når vandet er nogenlunde klart.

På Julsø har man vort nationale klenodie, det næsten 150 m høje Himmelbjerg, som den smukkest tænkelige kulisse for fiskeriet. Da Julsø ligger midt i det kuperede Søhøjland, er der flere steder dybder på op mod 20 meter.
- [ se kort ] -

9. Borre Sø
En afvekslende sø, hvor specielt sydsiden - modsat Sejs by - er meget naturskøn. Søen byder på et glimrende fiskeri efter gedde, aborre og sandart. Sidstnævnte træffes i juni - umiddelbart efter fredningens ophør - ofte på det lave vand nær afløbet fra Slåen Sø. Her på sydsiden ligger nemlig gydepladserne.
- [ se kort ] -

10. Slåen Sø
Klarvandet sø med afløb til Borre Sø. Slåen Sø byder på fint fiskeri efter gedde og aborre samt mulighed for fangst af ørred. Skovomkranset på alle sider. Søen indgår ikke direkte i Gudenå-systemet, hvilket gør den mere klarvandet end de øvrige Silkeborg Søer.
- [ se kort ] -

11. Thorsø
Thorsø byder på fine muligheder for fangst af gedde, aborre og sandart samt enkelte søørreder. Godt fiskeri efter store skaller og brasen på søens sydside.
- [ se kort ] -

12. Almind Sø
Meget klarvandet sø med fint fiskeri efter gedde og aborre, som begge opnår gode størrelser her. Søen indgår ikke direkte i Gudenå-systemet, hvilket gør den mere klarvandet end de øvrige Silkeborg Søer. Dybder på over 15 meter i store dele af søen.
- [ se kort ] -

13. Brassø
Siv- og skovomkranset sø med en god bestand af såvel gedde, aborre og sandart som skaller og brasen. Hertil mulighed for både karpe og søørred. Brassø er specielt kendt for sine store gedder og brasen.

Gudenåen mellem Brassø og Silkeborg Langsø byder på et godt bredfiskeri efter skaller og brasen - samt en del publikum til aktiviteterne. Her vandrer mange turister og lokale forbi. "Hjejlen" sejler også frem og tilbage med jævne mellemrum.
- [ se kort ] -

14. Silkeborg Langsø
En lang og smal sø, som er delt op i tre bassiner: Øst, Midt og Vest.

Øst-bassinet: Efter fredningen fanges der mange gedder i denne del af søen. Fiskeri langs sivbræmmer og åkandebælter kan give store fisk i forsommeren.

Midt-bassinet: Der findes også gedder i Midt-bassinet, som imidlertid er mere kendt for sine aborrer og sandarter. De holder især til på den hårde bund ved Viborgbroen og Kærgårdsbroen, som hvert år kaster mange fine fisk af sig. Aborrer over kiloet er ingen sjældenhed her.

Vest-bassinet: Det er denne del af Silkeborg Langsø, der traditionelt kaster flest storgedder af sig. Her hæves ingen øjenbryn, om en 10 kg's går til biddet. Her er 15 kg's fisk er reel mulighed!

I tilgift til rovfiskene findes der overalt i Silkeborg Langsø en stor bestand af skaller og brasen, der når rigtig gode størrelser i det næringsrige og uklare vand. Som medefisker kan man opleve godt fiskeri efter brasen langs hele nordsiden af søen. Det er også her, man finder et af Europas mest avancerede tretrins rensningsanlæg - i søens østligste ende.
- [ se kort ] -

15. Ørnsø
En spændende og anderledes sø. Her udmunder Funder Å, hvilket giver anledning til regelmæssige fangster af ørreder. Det bevirker også en relativt lav vandtemperatur i sommermånederne, hvilket ikke mindst ørrederne forstår at værdsætte.

Ud over ørrederne huser Ørnsø en god bestand af gedder, aborrer, sandarter og knuder, der alle kan opnå god størrelse. Aborrer over 1 kg og gedder over 10 kg er således en reel mulighed. Sidstnævnte vokser godt på en diæt af friske ørreder fra åen...

Om vinteren kan der drives et spændende fiskeri efter store knuder, som da gyder på dybt vand. Det finder de blandt andet ud for den gamle kuranstalt i Ørnsø's sydlige ende.
- [ se kort ] -

16. Funder Å
Landets nok hurtigst strømmende vandløb. Fra sit udspring i de smukke Funder Bakker nærmest fosser vandet nedefter - lige indtil det møder den første opstemning ved det første dambrug.

Opstemningerne hindrer åens vilde fisk adgang til deres gydepladser, og forurening fra de mange fisk i dammene ødelægger vandkvaliteten. Alligevel kan der dog stadig opleves et hæderligt fiskeri i Funder Å - baseret på udsætninger.
- [ se kort ] -